Galleri 19200
Vinkelhus med integreret garage og fem værelser på 175 kvm
Har du en stor familie eller mange hobbyer? Så tag et kig på dette inspirationshus i Esbjerg med fem værelser, dobbelt garage og overdækket terrasse.
Huset ligger på en 675 kvm grund i bydelen Sønderris i det nordvestlige Esbjerg, der er kendt som et populært boligområde for børnefamilier med gode stisystemer til både skole og fritidsaktiviteter. Fra adressen er der kort afstand til offentlig transport og indkøb i Coop365 og Rema 1000. Huset er placeret tilbagetrukket på den aflange grund med garage ud mod vejen. Med have og terrasse vendt mod sydvest er der garanti for god udnyttelse af solens stråler.
Indvendig gemmer huset på 175 boligkvadratmeter samt hele 64 kvm integreret garage, som er forberedt til gulvvarme. Herfra er der indgang til et stort bryggers med masser af skabsplads.
Det store køkken-alrum er husets centrum. Det er udstyret med to ovenlysvinduer i det skrå loft, som sikrer masser af naturligt lys. Træbeton på lofterne bidrager desuden til en god akustik. Køkkenet er udstyret med et praktisk udformet depotrum, diskret skjult af vejen. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet. Herfra er der adgang til kontor, voksenafdeling samt udgang til en overdækket terrasse.
Fra alrummet er der desuden adgang til en separat afdeling med tre værelser og tilhørende badeværelse - ideelt til børn og teenagere.
Fakta
- Vinkelhus
- Ensidig tag
- Bolig areal: 175 kvm
- Grund størrelse: 675 kvm
- Depot
- Garage størrelse: 64 kvm
- Ovenlys
- Mursten: EW2546 Taurus
- Tagbeklædning: Sorte betontagsten
- Gulve: Akustik designkork Nevada Oak m. TimberPro
- Inventar: HTH
- Overdækket terasse
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu