Sådan indretter du kontoret

Rigtig mange husstande har i dag et behov for en hjemmearbejdsplads i form af et kontor. Det kan også være her familien skal have plads til overnattende gæster, strygebræt, lektieplads til børnene eller plads til det rene vasketøj. Derfor er kunsten at skabe et personligt rum, der inspirerer til fordybelse, kreativitet og effektivitet.

Et kontor, der motiverer til effektivitet og kreativitet

Det gælder om at holde kontoret ryddeligt, så du ikke motiveres til overspringshandlinger i form af oprydning af diverse legetøj, vasketøj eller andre aflagte sager.

Det er individuelt, hvad der skaber kreativitet, når man arbejder, det vil ofte alt andet lige være afhængig af dit job. At have citater stående fra den person, der inspirerer dig mest, eller opslagstavler med inspirationsbilleder kan være nogle af mange muligheder. 

Et hyggeligt kontor indrettet med stil og personlighed

Kontorer kan have en tendens til at fremstå sterile og upersonlige, hvilket sjældent er ønskværdigt i jeres personlige hjem. Der er uendelig med muligheder i skabelsen af et personligt kontor.

Nogle løsninger kunne være en reol med billeder af familien, nipsting i vindueskarmen eller rare bløde gulvtæpper under skrivebordet. Selvom det er et arbejdsrum, må det jo godt være hyggeligt.

Når kontoret ikke er et selvstændigt rum

Reglerne er de samme, selvom kontoret er placeret i fx stuen eller køkken-alrummet. Det gælder om at holde det ryddeligt.

En måde at skabe en naturlig sammenhæng mellem kontor og spisemiljø kan være at bruge den samme stol ved spise- og skrivebordet. Mulighederne er mange - løsningen er jeres personlige med de valg, der passer til netop jeres behov og ind i jeres hjem. 

4 tips til indretning af kontoret

• Sørg for plads til opbevaring af for eksempel køkkenredskaber og børnenes legetøj.

• Vælg et rundt spisebord, hvis du gerne vil understrege rummets sociale funktion. Et rundt bord samler familien mere end et firkantet.

• Tænk belysning ind fra begyndelsen, så der er lys til både madlavning, arbejde og hygge.

• Overvej, hvilke materialer du vælger at indrette med, og om tingene blandt andet skal kunne holde til leg. Nogle gange kan det være en fordel at vente lidt med at købe for eksempel spisebordet eller stole, så du får det helt rigtige frem for en nødløsning.

Gå på opdagelse i billedgalleriet herunder, og bliv inspireret til indretningen af dit kontormiljø - eller få endnu mere inspiration:

29 billeder