Sådan indretter du soveværelset

Soveværelset er et af hjemmets vigtigste rum . Det er her dagens oplevelser bearbejdes gennem en god nattesøvn, og batterierne genoplades, så du er klar til en ny dag i morgen.

Et rum, der kalder på ro

Vil du skabe en hyggelig base i soveværelset, er der flere ting, du kan gøre. Vælg for eksempel afdæmpede farver, der giver ro i rummet, hvor du skal lade op og få ny energi til morgendagen. 

Fyld ikke for mange ting ind i rummet, og vælg materialer som sengetæppe og puder i en lækker kvalitet. Køb gerne sengetæppet så stort, at det kan nå helt ned til gulvet og for eksempel dække mindre kønne sengeben. Har sengen pæne ben, så gør det til en fordel, og supplér indretningen med små sengeborde i samme træsort eller farve. Det giver en helhed og binder møblerne sammen.
Lyssætningen i soveværelset må gerne være dæmpet og behagelig, så man indstiller sig på ’slow down.’

På væggene kan enkle motiver eller abstrakte malerier i afdæmpede toner bidrage til ro i rummet.

Et rum med varme, der omfavner dig

Overvej at have et blødt tæppe på gulvet, der venligt tager imod dine fødder hver morgen, eller store puder, der om aftenen omfavner en træt krop, der i en dæmpet belysning skal i gang med en god roman. Der er virkelig mange måder at integrere varme i et soveværelse.

Indretningen

Soveværelset er et rum, hvor det giver god mening at have tænkt på indretningen, inden du mødes med elektrikeren, da det er en god idé at tænke rummets anvendelse og placering af stikkontakter ind i indretningen.

Skal der ved sengebordene både være plads til en sengelampe, men også til et opladerstik til mobil/tablet, så den er klar til en ny dag i morgen?

Skal soveværelset have plads til et skrivebord - for så skal der også være stikkontakter til en evt. bordlampe.

Skal der være et tv? I så fald på hvilken væg? Her giver det mening at have en stikkontakt til formålet, så du slipper for at trække ledninger langs gulve/vægge. 

Mere inspiration

Det er altid en god idé at tage ud at besøge nogle inspirationshuse, hvor du kan se og opleve stemningen og flere muligheder for indretning. Det er ikke sikkert, at fx. mørke toner i soveværelset føles rigtigt for dig, eller det kan være at løsningen med en skabsvæg kontra et walk-in i forbindelse med soveværelset tiltaler dig mere - alt sammen noget det vil være en rigtig god idé at søge inspiration til, inden de endelige beslutninger træffes.

4 tips til indretning af soveværelset

• Sørg for plads til opbevaring af for eksempel køkkenredskaber og børnenes legetøj.

• Vælg et rundt spisebord, hvis du gerne vil understrege rummets sociale funktion. Et rundt bord samler familien mere end et firkantet.

• Tænk belysning ind fra begyndelsen, så der er lys til både madlavning, arbejde og hygge.

• Overvej, hvilke materialer du vælger at indrette med, og om tingene blandt andet skal kunne holde til leg. Nogle gange kan det være en fordel at vente lidt med at købe for eksempel spisebordet eller stole, så du får det helt rigtige frem for en nødløsning.

Gå på opdagelse i billedgalleriet herunder, og bliv inspireret til indretningen af soveværelset i din og din families næste hjem, eller få endnu mere inspiration:

31 billeder