Sådan indretter du stuen

Omfavn din stue med alt det, du holder af. Lad din personlighed skinne igennem og indret stuen, så den inviterer til det, vi danskere er verdensmestre i: Hygge. Vælg en neutral sofa og lad fx puder give rummet kulør. Det er også billigere at skifte en pude end en hel sofa, når du får lyst til et nyt udtryk i stuen.

Smukke tekstiler

Et godt tip herfra er at fylde stuen med smukke tekstiler som puder, plaider og fx et gulvtæppe, der passer i farven. Fyld gerne rummet med den kunst, du bedst kan lide. Det behøver ikke at være dyrt. Der findes et stort udvalg af plakater, så du fx kan skabe en hel væg med billeder. Vælg gerne en gennemgående ramme - det bidrager til ro i din billedcollage.

Praktisk og hyggeligt

Når du vælger lamper, så tænk både praktisk og hyggeligt. En lampe over sofabordet skal fx bidrage til at give et behageligt lys og give stemning. På sofabordet og andre flader kan du drysse forskellig slags brugskunst, som fx vaser og lysestager i stort format. Har man mange små ting, kan det virke rodet. Har du fx et konsolbord, så hæng en indramning over – det giver højde, samler og fanger øjet.

Stuens brug

Skal stuen primært være et hyggeligt opholdsrum, hvis du allerede planlægger et stort køkken-alrum, eller skal stuen også kunne rumme børneleg?

Skal der være plads til børnene i stuen, vil forskellige opbevaringsmuligheder til legetøj være oplagt. Så er det nemt at gemme legetøjet væk, når gæsterne banker på døren.

Den hyggelige stemning kræver plads til blomster og nips - men hvor meget og hvor lidt er helt op til jeres ønsker, behov og stil.

Skal stuen også være frirummet, hvor der er mulighed for at koble fra og kunne kigge ud i omgivelserne - mærke dem og føle roen i kroppen. Så vil valget af store vinduespartier bringe jer helt tæt på haven og naturen - overvej eventuelt også, om der fra stuen skal være direkte adgang til terrassen, hvor sommeraftenerne kan nydes.

Rummelighed og luft

Lys og luft gør stuen rummelig. Sikr en fri passage til stuen ved at sørge for at sofaen eller andre møbler ikke står i vejen tæt på en døråbning.

Tænk også i at holde tunge møbler som sofa og lænestole ca 10-15 cm væk fra væggen, da det giver en fornemmelse af mere luft i rummet.

4 tips til indretning af stuen

• Sørg for plads til opbevaring af for eksempel køkkenredskaber og børnenes legetøj.

• Vælg et rundt spisebord, hvis du gerne vil understrege rummets sociale funktion. Et rundt bord samler familien mere end et firkantet.

• Tænk belysning ind fra begyndelsen, så der er lys til både madlavning, arbejde og hygge.

• Overvej, hvilke materialer du vælger at indrette med, og om tingene blandt andet skal kunne holde til leg. Nogle gange kan det være en fordel at vente lidt med at købe for eksempel spisebordet eller stole, så du får det helt rigtige frem for en nødløsning.

Gå på opdagelse i billedgalleriet herunder, og bliv inspireret til stuen i din og din families næste hjem, eller få endnu mere inspiration:

35 billeder